Faciliteter
I Prærievognen er der bord og bænke, som bruges som sovepladser om natten. Underlaget, hvor I sover, er polstret og fungerer som en madras. Der følger også et telt med i vognen, som I kan bruge, hvis I hellere vil det.
I vognene er der køkkengrej, service til 5 personer, køleboks, vanddunk og foder til hesten. Det eneste I selv skal medbringe er proviant og personlig udrustning. Undervejs er der mulighed for indkøb. På lejrpladserne er de eneste faciliteter, der forefindes, en vandhane, primitivt toilet, bålplads, grill, borde og bænke og brænde. I skal være forberedte på at være langt fra "civilisationen". Dog er der mulighed for "rigtigt bad" og toilet flere gange på turen.
