

Hos DitEvent.dk råder vi over mange både udendørs og indendørs faciliteter. På vores Tee Pee lejr har vi både en stor opvarmet træ Tee Pee, hvor der bekvemt kan sidde 90 spisende gæster. Desuden er der på lejrpladsen en stor "parasol", hvor mere 100 mennesker kan nyde middagen i varmen fra terrassevarmere og med udsigt til bålet. Lejren passer naturligvis perfekt som afslutning på et arrangement med prærievogne og westerninspirerede konkurrencer. Den har også med stor succes dannet rammen om bryllup, konfirmation, sølvbryllup, runde fødselsdage og meget mere.

I vores hyggelige staklade er der også god plads. Det rustikke lokale med smedejernslysekroner og hvidkalkede kampestensmure ligger lige ved siden af indgangen til vores FodboldGolf bane, og bliver brugt i forbindelse med både dags og aftenarrangementer.

I Riddersalen er der plads til både større og mindre selskaber, da den kan rumme 250 gæster eller deles op. Salen oplyses hovedsagligt af en masse levende lys, og en charmerende gammel hestevogn fungerer som drikkevarebuffet.

Fra Pejsestuen kan man gå direkte ud på en stor træterrasse, hvor der blandt andet står et udendørs træbadekar, der varmes op af en brændeovn. Her kan man sidde og nyde en forfriskning under åben himmel. Lokalet kan rumme selskaber op til 45 personer.